HVORDAN GØR MAN
GENNEMFØRELSEN AF EN SKOLEBYGGESAG

BYGNINGSLOVGIVNINGEN - ET SPØGELSE FRA FORTIDEN.

Når en skolebyggesag skal forberedes dukker spørgsmålet næsten altid op om hvilke bindende bestemmelser der er gældende.

Egentlige bindende bestemmelser for hvordan skolebygninger skal indrettes findes kun i meget begrænset omfang. De vigtigste findes i Bygningsreglementet fra 1995 BR95 samt to tillæg til dette og i et antal vejledninger fra Arbejdstilsynet, Herudover kan man støde på vejledninger fra Dansk Brandteknisk Institut eller fra Sundhedstyrelsen mfl.

Hele den brugsmæssige side, altså lokalestørrelserne og indretningen har tidligere været fastlagt gennem vejledninger fra undervisningsministeriet. Disse eksisterer fortsat men kan næppe betragtes som helt tidssvarende selvom der heri beskrives mange af de funktioner med undervisningsdifferentiering og tværgående samarbejde mellem fagene der er blevet aktuelle med den nuværende folkeskolelov.

I Bygningsreglementet beskæftiger man sig ikke med denne side af skolebyggeriet men udelukkende med forskellige sikkerhedsmæssige forhold. Der findes særlige afsnit om brandforhold, akustik, ventilation mm. De særlige afsnit om skolebyggeri skal dog sammenholdes med nogle generelle bestemmelser der gælder for alt byggeri hvilket gør at tilgængeligheden ikke altid er let og som måske er grunden til at de samme bestemmelser fortolkes forskelligt af de lokale bygningsmyndigheder.

Bestemmelserne om brandforhold er stærkt styrende for de indretningsmuligheder man har både ved både nybyggeri og ved fornyelse af eksist. skoler. Om undervisningslokaler skrives der f.eks."Ethvert undervisningslokale med tilhørende grupperum mv. skal udgøre en selvstændig brandcelle" Dette skal sammenholdes med de generelle bestemmelser hvor der står "En brandcelle på indtil 150 m2, beregnet for højst 50 personer skal have dør til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange" samt "Gang der er flugtvej skal udgøre en selvtsændig brandcelle" og "Flugtveje må ikke anvendes til andet formål end trafik".

Omsat til almindelig dansk betyder dette at en skolebygning skal bestå af lokaler der er afgrænset mod hinanden, altså lukkede rum, som ligger langs en gang. Man fornemmer tydeligt at forfatterne har læst godt på lektien, men desværre var det folkeskoleloven fra 1937 de læste i.

Disse bestemmelser samt en række andre bl. a. om lydforhold er fastlagt ud fra en opfattelse af skolebygningen der er helt ude af trit med den folkeskolelov der skal arbejdes efter i bygningerne. Der er virkeligheden tale om en ren katastrofe og det er mærkværdigt at undervisningsministeren ikke for længst har rettet henvendelse til boligministeren om at få rettet op på disse forhold. Egentlig burde det have været gjort da folkeskoleloven blev vedtaget i 1993 men dengang ventede man på den revision af bygningsreglementet der kom i 1995. Revisionen ændrede ikke den forældede skoleopfattelse men til gængæld blev der indført et generelt krav om mekanisk ventilation.

Set i lyset af at det næsten altid har været skolerne med mekanisk ventilation der er indeklimaproblemer på, kan man kun håbe at dette vil medføre forbedringerne for skolemiljøet.

Når man arbejder efter folkeskolelovens pædagogiske intentioner har der vist sig behov for både at kunne etablere rum der til tider er adskilte og til andre tider sammenhængende. Den visuelle kontakt med elevgrupper eller enkelte elever der arbejder selvstændigt i tilstødende rum kan være afgørende for om det lykkes. Derfor er der behov for åbninger mellem rummene der tillader dette. Interne vinduer, glaspartier og glasdøre mellem rummene er den måde man kan løse dette brugskrav på.

Når man forsøger sådanne løsninger opdager man at bygningreglementets krav om at ethvert undervisningslokale skal være en selvstændig brandcelle effektivt vanskeliggør dette. Det er ikke forbudt at skabe visuel kontakt mellem rummene men da den glastype der skal anvendes koster 7 - 8000 kr pr. m2 holder man hurtigt op med denne øvelse og er så tilbage i skolebygningstypen fra 1937.

En anden løsning kunne være at i stedet gå over til en åben-plan løsning, men her vil man så i bygningsreglementet støde på en anden vanskelighed. Ved åben-plan løsninger kræves det nemlig at de interne skærmvægge el. lign. man bruger for at beherske ikke alene de visuelle men også de akustiske forhold skal holdes i en afstand på 1.0 m. fra loftet.

Netop på det sted hvor der er størst behov for at begrænse lydens udbredelse i rummet skal der i flg. bygningsreglementet være åbent. Hvortil kommer at de lydforhold bygningsreglementet foreskriver ved åben-plan løsninger næppe kan leve op til de betingelser erfaringer har vist er nødvendige.

Disse få eksempler viser at der virkelig er behov for at sammentænke de byggelovsmæssige betingelser med skolens pædagogiske intentioner så det bliver disse og ikke hensynet til et utidssvarende regelsæt der kommer til at styre skolebygningernes udformning.


BRUGERNES INDFLYDELSE PÅ BYGGERIET - ANVEND ERFARINGERNE FRA DE DAGLIGE BRUGERE

Ved fornyelse af eksisterende skoler er det nødvendigt at tilpasse skolebygnigen til den skolekultur der er råder på stedet. Dette er efterhånden en accepteret kendsgerning som også passer godt til den tradition vi har for en vidt dreven demokratisk fremgangsmåde når der træffes vigtige beslutninger om skolens fremtid.

Fremgangsmåden er ganske tidskrævende og harmonerer ikke med byggeriets sædvanlige krav om hurtige og rationelle beslutningsprocesser. Det er ikke uger eller enkelte måneder der er tale om når en fornyelse af et større skolebygningsanlæg skal planlægges. Som regel varer det både halve og hele år før planlægningsprocessen kan gå over i den egentlige projektering af byggeriet.

Det er vigtigt at acceptere denne forudsætning ved skolebyggeri og være på vagt når et byggeri skal presses igennem med en meget kort forberedelsestid.

Som regel nedsættes der et byggeudvalg med en bred repræsentation af de forskellige brugere. Der findes ingen bindende regler for hvordan byggeudvalget skal sammensættes og hvad det skal beskæftige sig med. Indtil slutningen af 1980-erne havde man sådanne regler og de har tilsyneladende dannet en tradition så man i store træk følger disse. Det kan i denne forbindelse nævnes at Danmarks Lærerforening har genoptrykt de oprindelige regler og anbefaler at de anvendes.

Nogle steder starter man byggeudvalg med den opgave blot at beskrive ønsker og løsninger på et abstrakt plan uden at sammenholde dem med den virkelighed de skal anvendes på. Det er dog tvivlsomt om dette er brugbar fremgangsmåde selvom den på papiret ser meget ideel ud. Der er mange steder udskrevet omfattende papirmængder der på grund af deres uoverskuelighed og manglende sammenhæng i modstridende krav er næsten uanvendelige.

De fleste der til daglig arbejder med at omsætte brugsmæssige og pædagogiske forudsætninger til en fysisk form anvender helt andre fremgangsmåder. Problemet er at når man holder sig til det abstrakte plan bliver der alt for mange variabler at håndtere. Måden at gøre det på er i stedet at arbejde helt konkret med det fysiske miljø og gå trinvis frem indtil der er skabt en syntese af de sædvanligvis modstridende krav der stilles. Dette er arkitektens arbejdsmetode der har vist sig anvendelig selv til mere komplekse opgaver end det skolebyggeriet kan byde på.

Et andet problem der også må løses i forbindelse med byggeudvalgets arbejde er at resultatet gerne skulle blive til andet end en blot og bar aftegning af indflydelseshirakiet i skolemiljøet. Der må altså findes en vej til at undgå at resultatet bliver en udvidet udgave af det allerede kendte og vanemæssigt accepterede.

Løsningen kan være at byggeudvalget som arbejdsgrundlag præsenteres for konkrete skitsemæssige forslag hvor man både verbalt og visuelt har sammenfattet situationen og viser de muligheder som det er realistisk at arbejde med. Ved denne fremgangsmåde får byggeudvalget konkrete forhold at tage stilling til eller afvige fra. Ved at gentage processen kan man så nå frem til et anvendeligt beslutningsgrundlag for hvad der skal ske.

Ved denne fremgangsmåde udarbejdes der som oplæg til byggeudvalgets arbejde en såkaldt helhedsplan eller udviklingsplan. Betegnelsen helhedsplan er sandsynligvis den bedste fordi den antyder det det drejer sig om at tage skolens bygningsmæssige helhed op til fornyet og fordomsfri overvejelse.

Sådanne helhedsplaner har Rådgivningstjenesten udarbejdet ca. 150 af så der foreligger et erfaringsmateriale om hvordan man gør også om hvordan man efterfølgende tilpasser resultatet til de økonomiske rammebetingelser kommunalbestyrelsen udmelder.

Efterhånden er det blevet en almindelig fremgangsmåde ved skolerenoveringer at udarbejde udviklings-eller helhedsplaner og denne fremgangsmåde kan koordineres med andre planer f.eks. vedligeholdelsesplaner eller arbejdspladsvurderinger.

Helhedsplanerne har helt sin egen systematik og fremgangsmåde som må respekteres og hvor skoleledelsen har en central rolle. Det er en rolle, der rummer mange muligheder for konflikter, når tilsyneladende modstridende krav fra skolens daglige brugere skal gøres anvendelige. I nogle tilfælde kan det være som en "dans på knivens æg", hvor en hensigtsmæssig fremgangsmåde kan blive afgørende.

I denne fornyelse af vores skolebygninger bliver det lovforslag om elevernes undervisningsmiljø, der blev fremsat i oktober 2000, et vigtigt element. Særligt bestemmelsen om, at der på hver skole skal udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der omfatter både sikkerhed-og sundhedsforhold samt tillige det psykiske og æstetistke miljø. Skolens ledelse skal sørge for, at den bliver udarbejdet og sørge for at elevrepræsentanterne, der medvirker, indrages i planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen af miljøvurderingen.

Det vil være nærliggende, når man tager fat på de nødvendige ændringer af skolens bygninger, at lade helheds-og udviklingsplanen være det centrale omdrejningspunkt for dette arbejde. De elementer som lovforslaget bestemmer, der skal indgå, passer meget præcist til den fremgangsmåde og systematik, der anvendes, når der udarbejdes en helhedsplan for skolen.

Det er vigtigt i denne forbindelse at undgå de meget komplekse og omfattende fremgangsmåder til udarbejdelse af helhedsplaner, der i nogle tilfælde har været markedsført. Enkelhed og systematik er i denne forbindelse det bedste hjælpemiddel til at overskue situationen. Det drejer sig om, at koncentrere indsatsen om nogle hovedområder uden at fortabe sig i detaljer, så man kommer hele forløbet igennem fra registreringen af problemerne, over vurdering af løsningsmuligheder, til en direkte indarbejdelse i helhedsplanen for skolen.

På grundlag af vores erfaringer med udarbejdelse af helhedsplaner for skoler, er vi efterhånden nået frem til en forholdsvis enkel fremgangsmåde og systematik, der også rummer mulighed for, at kunne samordnes med undervisningsmiljøvurderingerne og hvor koordineringsmulighederne kan opstilles således:

Rådgivningstjenesten fremgangsmåde ved udarbejdelse af helheds/udviklingsplaner for skolebygningsanlæg:	Lovforslaget §7 Undervisnings-miljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
Registrering- gennemgang og registrering af bygningsanlægget, lokalerne besigtiges, anvendelsen registreres, mangler ved indretningen noteres.	1) kortlægning af uddannelsessteds fysiske, psiykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Information- ved møde med skolernes ledelse, og brugere af skolerne, indsamles oplysninger om hvordan man anvender bygningerne og hvordan man tænker den fremtidige lokaleanvendelse.	- do -
Kritisk vurdering- vurdering af den nuværende lokalestandard og af lokalekapaciteten set i forhold til: elev-og klassetallet, folkeskoleloven og de undervisningsfunktioner der beskrives heri.	2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
Program- opstilling af et tidssvarende lokaleprogram , der er grundlag for: 1) forslag til nyindretning af eksisterende bygninger 2) dimensionering af tilbygninger. Lokaleprogrammet er et centralt styringsinstrument, der viser hvilke lokaler man har og hvad der er brug for.	3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge, de konstaterede problemer skal løses.
Løsningsforslag- skitsemæssig løsningsforslag med beskrivelser af hvorfor og hvordan, der ændres i eksisterende bygninger, eller hvordan evt. tilbygninger kan udformes og placeres, så bygningsanlægget kan udgøre en funktionel og tidssvarende helhed.	4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen
Økonomi- kalkulation over udgifterne, til at gennemføre forslaget opdelt i etaper, så skolen kan anvendes, medens byggearbejderne gennemføres.. Bygningsvedligehold medtages, så kalkulationen bliver en investeringsplan for bygningsanlægget.
Beslutningsgrundlag- sammenfatning i en form, så det kan danne grundlag for beslutninger på skolen, i byrådet eller i udvalg eller indgå i det fortsatte udviklingsarbejde på skolen.

 
Som det fremgår, kan man let kombinere miljøvurderingerne med den planlægning, der skal foregå og det gælder også de arbejdspladsvurderinger der skal udføres i følge arbejdsmiljølovens bestemmelser. Resultatet heraf har desværre i nogle tilfælde været alt for omfattende og uoverskuelige faktaindsamlinger, der næppe er operationelle. En systematisk fremgangsmåde der fører til forenkling, er det der er behov for.

Godt skolebyggeri opstår ikke af sig selv, det er resultatet af et vellykket samarbejde mellem tre parter, de daglige brugere, det administrative system og den projekterende arkitekt. Samarbejdet skal fremkalde en syntese af de forskellige og delvis modstridende krav til byggeriet, der bliver stillet og som skal kombineres med de betingelser den kommunale økonomi stiller.

Når man arbejder både som projekterende arkitekt og som planlægger på et mere overordnet nivau, således som Rådgivningstjenesten gør, oplever man ofte skolederens rolle som meget central. Det er herfra, der skal skabes rygdækning i skolemiljøet og foretages prioriteringer, af de beslutninger som tages i den langstrakte beslutningsproces et skolebyggeri er. En beslutningsproces der strækker sig fra den overordnede planlægning med helheds-og udviklingsplanen til de tre eller fire faser enhver projektering gennemløber.

Skolebygninger er ikke blot en neutral ramme, eller en afskærmning mod et ugunstigt vejrlig. Den vekselvirkning der opstår mellem den bygningsmæssige form og skolens pædagogiske og sociale liv, er et væsentligt element i skolemiljøet.

Skolelederen bliver den person, der på en meget central måde, gennem de krav der stilles, kommer til at sikre, at bygningerne bliver en vigtig ressource og nyskabende kraft i den udviklingsproces, der er sat i gang med den nuværende folkeskolelov og med det lovforslag om elevers skolemiljø, der nu foreligger.

Med andre ord, at det bliver de pædagogiske intentioner, den fremtidige udvikling i arbejdsformerne og de daglige brugeres perspektiv, der kommer til at styre den omfattende fornyelse af skolebyggeriet, som vi nu kan ane konturerne af.


SKOLEBYGNINGEN SOM REDSKAB I PÆDAGOGIKKENSTJENESTE

I forbindelse med det omfattende skolebyggeri i 1960-erne og 1970-erne opstod den tanke at skolebygningen i fremtiden skulle udvikles fra at være en afgrænsende ramme der gradvist blev forældet, til at blive en aktiv faktor for udviklingen af det læringsmiljø den rummer.

Det var dengang tydeligt at der kontinuerligt ville ske ændringer i de pædagogiske metoder og i hele skolens funktion i samfundet. Disse ændringer var vanskelige at forudse og man mente derfor at en væsentlig egenskab ved bygningernes udformning og ved den byggeteknik man anvendte skulle være at bygningerne var flexible.

Der blev dengang udviklet både en hel filosofi og tilhørende byggesystemer omkring dette emne, men når man efterfølgende undersøgte disse skoler viste det sig at den indbyggede flexibilitet enten ikke var blevet udnyttet, eller også var blevet anvendt i meget begrænset omfang. Det kunne endog konstateres at man på disse skoler efterlyste muligheder for at ændre indretningen i takt med de ændringer af brugen der var sket, uden at man var klar over skolebygningen netop var forberedt til at dette kunne lade sig gøre.

I sammenhæng med at der nu er opstået en fornyet interesse for skolebyggeriet kan man se at disse ideer om et skolebyggeri der kan tilpases nye og ændrede anvendelser har fået fornyet aktualitet. Dette kan bl.a. aflæses i den serie af publikationer der er fremkommet i kølvandet på den arkitektkonkurrence undervisningsministeriet afholdte i 1999. De ældre ideer om flexibelt byggeri bliver pudset af og introduceres som væsentlige nyopdagelser uden særlige reflektioner om hvorfor de ikke førte til det resultat man havde forestillet sig.

I folkeskoleloven fra 1993 lægges der op til at der skal ske en gradvis og løbende udvikling af skolens arbejdsformer og af det læringsmilø skolen skal rumme. Hertil kommer at det nye lovforslag om elevernes undervisningsmiljø lægger op til at der kontinuerligt skal ske en vurdering af undervisningsmiljøet, ja endog af de æstetiske aspekter ved dette.

Meget tyder derfor på at det er aktuelt at videreudvikle tankerne om at skolens fysiske rammer skal kunne tilpasses til den udvikling af skolens interne arbejde der kan forventes.

Set i forhold til de tidligere bestræbelser er der især to forhold der falder i øjnene og som måske kan være årsag til at der ikke skete den forventede udvikling af skolemiljøet:

- at der ved ibrugtagningen af byggeriet sker et brud med dem der har forberedt dette altså med dem der har opnået en slags kompetance vedrørende dette bygningsanlæg.

- at tilrettelæggelsen af arbejdet i skolen sker uafhængigt af bygningernes indretning der opfattes som en een gang fastlagt ramme man må tilpasse sig.

Netop kompetancen hos dem der i fremtiden skal anvende bygningerne og tilrettelæggelsen af det der skal ske i bygningerne er tilsyneladende det der må være i fokus når skolebygningen skal udvikles fra en neutral ramme til en aktiv faktor i skolens udvikling.

Teorier om hvordan dette kan lade sig gøre har indenfor de seneste par årtier været udviklet og meget tyder på at de i dag kan tages op til fornyet overvejelse og en videreudvikling.

En sådan teori er bl.a. et forslag til en såkaldt "Kummulativ Programmering" der blev udviklet af professor J. Krupinska ved den Kungl. Tekniska Högskola i Stockholm. Betegnelsen programmering er i denne sammenhæng lidt misvisende da det egentlig drejer sig om en fremgangsmåde der ikke alene kan anvendes på forberedelsen af byggeri men som kobler denne sammen med den efterfølgende driftfase af skolebygninger.

Den teoretiske baggrund for denne metode er videnskabelige undersøgelser udført i USA af en adfærdsforsker F. Herzberg der fandt frem til at i en arbejdssituation er det der skaber den største tilfredsstillelse ikke er de såkaldte hygiejnefaktorer, men at være herre over sin arbejdsituation, altså at være bestemmende over sin arbejdstilrettelæggelse. Til hygiejnefaktorerne henregnes forskellige velfærdsforanstaltninger og de fysiske omgivelser.

Ved Kummalativ Programmering kobles forberedelsen og især driften af byggeri sammen med arbejdstilrettelæggelsen, herved fjernes de fysiske omgivelser fra den passive rolle som hygiejnefaktor til at blive et aktiv for de fordele (tilfredsstillelse) der ligger i at være bestemmende over sin arbejdssituation.

Det er nærliggende at forestille sig at netop denne ændring af de fysiske omgivelser hvor de kobles til arbejdstilrettelæggelsen er det der har manglet for at det fysiske miljø tidligere har kunne blive en aktiv deltager i udviklingen af skolemiljøet.

For at denne metode skal kunne fungere er der nogle forudsætninger der skal opfyldes f.eks.:

- den rigtige kompetance skal udvikles, altså det er de daglige brugere og deres erfaringer man skal beskæftige sig med og som gennem arbejdet opnår kompetance på området.
- et fælles sprog må udvikles, der kan sammenbinde forskelle i personernes baggund og som er egnet til at beskrive både de pædagogiske og de bygningsmæssige forhold.
-der må være tale om en selvgenererende process, der kan fungere uden støtte ude fra. Dette opnås ved at arbejdet løbende er knyttet til skolens tilrettelæggelse af virksomheden.
-enkelhed i informationshåndteringen som opnås, ved at det er de daglige omgivelser og kritik af disse man beskæftiger sig med.
-"at bestemme for andre syndromet" skal undgås, ved at det er skolens egne forhold og de daglige brugeres forhold der er i fokus.
-subjektivitet er legitimt, fordi personens subjektive oplevelse ikke kan registreres ved hjælp af objektive metoder
-evt. konflikter skal diskuteres åbent, for at udvide området (mulighederne) for problemløsninger.

Som nævnt er det tanken at denne fremgangs ved den kummulative programmering mest skulle anvendes i driftsfasen af et byggeri men det er nærliggende også at koble den til forberedelsen af en byggeopgave.

Når det drejer sig om skolebyggeri har man som regel allerede en organisation der kan anvendes nemlig skolebyggeudvalget. Dette udvalg kunne med den rette sammensætning danne den nødvendige kobling mellem forberedelsesfasen og driftsfasen af skolens fysiske miljø. Til dette kunne man så koble andre forhold f.eks. resultaterne fra arbejdsmiljøorganisationens arbejdspladsvurderinger eller elevernes undervisningsmiljøvurderinger.

Ved de omfattende investeringer der forudses i de nærmeste år i skolebyggeri vil det være ikke alene uheldigt men også medføre stor risiko for fejlinvesteringer dersom der ikke i forbindelse med dette bliver udviklet metoder som kan udvikle skolens fysiske omgivelser så man undgår at det bliver en afgrænsende og hæmmende faktor for udviklingen af skolens læringsmiljø.

Dette gøres ikke ved at genindføre det gamle kendte krav om bygningsmæssig flexibilitet. Det har været prøvet før og har vist sin utilstrækkelighed bl.a. fordi det ved udelukkende at beskæftige sig med bygningsmæssige løsninger er for begrænset i sit perspektiv.

Netop ved renoveringer og fornyelse af de eksisterende skoler er man i en særlig situation fordi man her har tilgang til et omfattende erfaringsgrundlag hos de daglige brugere. En udvikling af de gældende fremgangsmåder for forberedelse, gennemførelse og drift af skolebygninger til en kontinuelig forløbende process kunne aktivere dette erfaringsgrundlag.

Til dette formål er der behov for en videreudvikling eller omformulering af skolebyggeudvalgets opgaver ved det omfattende skolebyggeri vi skal i gang med i de nærmeste år. Dette behov forstærkes af at den dominerende opgave bliver en renovering og opdatering af indretningen i den store bestand af eksisterende ældre skolebygninger vi har.

Rådgivningstjenesten for Skolebygger ved ark. maa. par. Per Olsen/adr. Gl. Strand 50, 1. sal, 1202 Kbh K/ tel 33157713, fax 33 14 13 28