|
FOLKESKOLELOVEN OG SKOLEBYGNINGERS INDRETNING af arkitekt maa. par. Per
Olsen
Af bemærkningerne til den nye folke-skolelov fremgår det, at loven ligger i forlængelse af tre tidligere gennemførte større ændringer af lovgivningen. Det nævnes også at den mest beskæftiger sig med indholdet af undervisningen, og således er afslutningen på en gen-nemgribende reform, der ikke kun opsamler de seneste års udvikling, men også rummer visioner der rækker ind i det 21. århundred. Det har desuden været en hensigt at give skolerne plads og lyst, til at udvikle undervisningen og hele arbejdet i overensstemmelse med nye krav og vilkår. I den nye lov vil man lede forgæves efter be-stemmelser om at der skal stilles egnede bygninger, eller egnede lokaler til rådighed, når den undervisning som loven foreskriver skal gennemføres. Loven er udformet så den giver mange muligheder for at tilpasse virksomheden til de vilkår der råder lokalt, enten i kom-munen, eller ved den enkelte skole. Den inde-holder dog også nogle nye bestemmelser der må antages at have som forudsætning, at der er forskellige bygningsmæssige indretninger til rå-dighed. For nærmere at bestemme dette er efterføl-gende analyse udført. Analysen er afgrænset til kun at beskæftige sig med de helt nye bestemmelser i loven, samt de der er blevet yderligere præciserede i for-hold til den tidligere gældende lovgivning. Analysens resultater kan anvendes både til at vurdere forholdene ved en eksisterende skole, og i de tilfælde hvor man skal fastlægge behovet for nyt byggeri. Den er ordnet efter følgende disposition: 1) Skolens ordning og skolebygningsanlægget, herunder forskellige overordnede forhold vedr. undervisning og skolebygninger. 2) Lovens nye bestemmelser og bygningsmæssige konsekvenser, herunder de enkelte bestemmelser om elevklasser/klasselokaler og fag/faglokaler, bemærkninger til skolebyg-ningers indretning , den vejledende timefordelingsplan og om ændringsmuligheder i eksisterende skolebygningtyper. SKOLENS ORDNING OG SKOLEBYGNINGSANLÆGGET I folkeskoleloven, og i bemærkningerne til den-ne, er der omtalt en række mere overordnede forhold som er bestemmende for den under-visning der skal finde sted i skolen. Vedrørende organiseringen og tilrettelæggelsen af under-visningen kan følgende nævnes: - Klassen er den "grundlæggende under-visningsenhed". - Eleverne kan dog "undervises på hold både på tværs af klasser og klassetrin". I 8.-10. årgang kan det desuden ske i perioder af skoleåret. - I alle fag tages der udgangspunkt i elevernes forudsætninger og udviklingstrin. Hermed er "u n d e r v i s n i n g s d i f f e r e n t i e r i n g gjort til det bærende princip for undervisningens organisering og tilret-telæggelse". Vedrørende undervisningens indhold kan følgende nævnes: -"Undervisningen i de enkelte fag skal vekselvirke med en undervisning i tværgående emner og problemstillinger". Kravet til faglighed fastholdes. - Stadig fornyelse af fagenes indhold og arbejde på tværs af faggrænser forventes at kunne be-grænse stofmængden. - Den "naturfaglige dimension" skal styrkes ved NATUR/TEKNIK der anvender "eksperimenterende og udforskende arbejdsformer". I folkeskoleloven og i bemærkningerne til denne sammenfattes skolens virksomhed i tre hovedelementer: 1) Undervisningens organi-sering, 2) dens tilrettelæggelse og 3) dens indhold. Skolebygningerne og forskellige egenskaber ved disse er en forudsætning for at skolens virksomhed kan gennemføres. Denne sammenhæng kan illustreres på følgende måde:
Opstillingen skal aflæses vandret. Feks. 2) undervisningens tilrettelæggelse med undervisningsdifferentiering, tværgående funktioner mv. påvirker skolebygningsanlæggets hoveddisposition med opdeling i afdelinger eller sammenhæng imellem sædvanligvis adskildte afdelinger mv. I følge lovens § 2 fastlægger kommunal-bestyrelsen mål og rammer for skolens virksomhed, medens det er den enkelte skole der har ansvaret for under-visningens kvalitet og fastlægger dens organisering og tilrettelæggelse. I bemærkningerne til loven tales der endvidere om ansvar for den pædagogiske u d v i k l i n g og om at skolerne tillægges øget f r i h e d til at organisere undervisningen på en hensigtsmæssig måde. En væsentlig betingelse for at der kan ske den nævnte udvikling og for at friheden kan udnyttes, må være, at de fysiske omgivelser i skolen svarer til lovens intentioner. LOVENS NYE BESTEMMELSER OG BYGNINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER Efterfølgende oversigt er det første trin i en mere detaljeret analyse af hvilke konsekvenser nogle af lovens nye og ændrede bestemmelser har for indretningen af skolebygninger. De må efterfølgende konkretiseres med præcise angivelser om antal lokaler, angivelse af lokaletyper, antal m2, den nødvendige in-ventarstandard, tekniske installationer og arbejdsmiljøforanstaltninger. Lokalernes ind-byrdes sammenhæng og bygningsanlæggets hoveddisposition, der også kan være et red-skab til at formidle bestemte undervisningsformer, må overvejes og konkretiseres. I oversigten henvises der til de enkelte paragrafer eller til bemærkningerne til loven. Oversigterne skal aflæses vandret. HJEMMEOMRÅDER/HJEMMEAREALER
PROJEKTOPGAVEN I 9. OG 10. KLASSE
Bemærkninger vedr. klasselokaler. Allerede ved vedtagelsen af folkeskoleloven i 1957, var det tydeligt at den sædvanlige og kendte indretning af klasselokalerne, der havde været i anvendelse næsten eet århundred, var ganske utilstrækkelig. Årsagen var, at den begrænsede størrelse på lokalerne (såkaldte normalrum på 42 og 48 m2 ) kun tillod een møbleringsmåde, således at lokalestørrelsen virkede begræns-ende, for de undervisningsformer der var behov for. I konsekvens heraf, og i sammenhæng med udsendelsen af den "Blå betænkning" i 1961, blev det fra undervisningsministeriet i forskellige vejledninger anbefalet, at klasselokaler skulle dimensioneres med plads til en varieret undervisning, og med plads til gruppearbejde i særlige grupperum. I forbindelse med vedtagelsen af 9-punkts pro-grammet i 1969 og folkeskoleloven i 1975, blev klasselokalernes indretning ændret i ministeriets vejledninger, således at der i selve lokalet, foruden plads til forskellige møbleringsformer, også var plads til indretninger med tekniske installationer, vaske, vand, mv. Omfanget af grupperum blev begrænset, men til gengæld blev der anbefalet indretning af fællesarealer som et nødvendigt supplement til klasselokalerne. Ved den seneste revision af vejledningerne om klasselokalernes indretning ( afsl. 1985 ) er denne model i princippet blevet fastholdt, men arealstørrelserne er blevet justeret. Efter disse vejledninger kan en tidssvarende undervisning næppe gennemføres på tilfredsstillende måde, hvis indretningen kun består af klasserum liggende på række ud til korridorer, uden mulighed for at anvende supplerende lokaler. En norm for en tidssvarende indretning af klasselokaler kan i overenstemmelse med de gældende vejledninger ("Revideret Projekteringsgrundlag for Folkeskoler") opstilles således: 1) Klasselokaler med en størrelse og med en indretning der tillader flere forskellige ar-bejdsformer. 2) Adgang til at anvende fællesarealer der mest skal kunne fungere som arbejdsarealer til fælles brug for flere klasser, men som kan udformes på mange forskellige måder. 3) Mulighed for at anvende holdrum/-grupperum fælles for flere klasser. 4) Andel i fællesdepoter. Denne indretning sikrer at en differentieret undervisning med tværgående funktioner mellem klasser, fag og emner kan gennemføres. FAGOMRÅDER/VÆRKSTEDER
Bemærkninger vedr. faglokaler: Den sædvanlige og traditionelle indretning af skolens faglokaler er egnet til at styrke eller understøtte det faglige indhold i undervisningen. Ved en mere tværfaglig undervisning, eller ved samarbejde mellem fag, vil der være behov for indretning af andre lokaletyper. Udviklingen af disse må tage sit udgangspunkt i funktionsana-lyser gennemført i samarbejde med de daglige brugere. En samlet beliggenhed af enkelte faglokaletyper eller en beliggenhed mellem klasselokaler kan være nødvendig for at fremme de samarbejdsformer og tværfaglige undervisningsfunktioner der nævnes i loven. (Jvf. også bemærkningerne vedrørende den vejledende timefordelingplan på side 11.) NATUR/ TEKNIK
Bemærkninger til natur/teknik Til de yngste årgange kan de sædvanligt forekommende inventartyper og inventar-højder samt tekniske installationer i faglokaler ikke anses for at være egnede. Hvis der indrettes særlige lokaler til dette fag aktualiseres behovet for at foretage opdeling af skolen i afdelinger, hvilket også kan være påkrævet af andre årsager. Hvis der ikke indrettes særlige lokaler forstærkes behovet for indretning af klas-selokalerne som beskrevet i bemærk-ningerne til disse på side 3 og 4. Som supplement til klasselokalernes ind-retning kan der være behov for indretning af fællesdepot til natur/teknik. ANDRE OMRÅDER/ FUNKTIONER
GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL SKOLEBYGNINGERS INDRETNING. Principperne om differentieret og om tværgående undervisning har i en årrække været kendt og er til en vis grad indarbejdet i de gældende vejledninger om skolebyggeri (Projekteringsgrundlag for Folkeskoler) som undervisningsmininsteriet har udsendt. De nyeste skoler (fra 1980-èrne) er som følge heraf indrettet på en måde så der kun er behov for enkelte justeringer. Den største del af bygningsbestanden er imidlertid opført tidligere (ca. 50% i 1960-70-èrne) eller er af ældre dato. Ved disse to bygningskategorier er det tvivlsomt om lovens intentioner kan opfyldes uden at der må foretages bygnings-mæssige ændringer. Forholdene er imidlertid meget forskellige fra skole til skole og der kan derfor ikke fastlægges løsninger der er anvendelige alle steder. I stedet må der foretages en sagkyndig vurdering. Denne vurdering kan ikke gennemføres som man tidligere har gjort ved isoleret at se på hvert fag eller emne for sig. Vurderingen må have en generel karakter da den skal kunne sammenfatte behov/-konsekvenser fra flere forskellige fag og forskellige undervisningsformer, samt kunne omsætte disse forudsætninger til bygnings-mæssige løsninger. De byggetekniske muligheder, og de økonomiske betingelser, må også kunne vurderes og indarbejdes. Mange steder har flere års besparelser på bygningsvedligehold og på driftsbudgetter, medført et kraftigt forfald af skolebygningerne og af inventar. Hvor dette er tilfældet, må man især være opmærksom på ved istandsættelser af lokaler og ved nyanskaffelser af inventar, ikke at komme til at binde indretningen og dermed også den daglige brug, til forældede pædagogiske principper. Udskiftning af inventar i faglokaler uden væsentlige ændringer af den oprindelige indretning, og især uden overvejelser om evt. ændret placering og sammen-hængende brug med andre lokaler er et eksempel på dette. Arbejdsmiljøforholdene skal løbende vurderes og holdes i overensstemmelse med tidens tekniske og hygiejniske standard. Dette kan fremkalde ret omfattende foranstaltninger især ved faglokalerne. Eksempelvis til tekniske installationer, ventilationsanlæg mv. I sådanne situationer gælder selvsagt også foranstående bemærkninger. Det må antages, at den mest afgørende faktor for et godt arbejdsmiljø i en skole, ikke så meget er egenskaber ved materialer og installationer, men er at bygningsindretningen passer til de undervisningsfunktioner der skal foregå. I denne sammenhæng kan det nævnes at vejledninger fra BSR 12 sjældent omhandler afstande ved indretninger i de forskellige typer undervisningslokaler. Afstande mellem inventar til flugtveje, eller sikkerhedsafstande ved faste arbejdspladser, er direkte sammenhængende med dimensioneringen af lokalerne ud fra pædagogiske, brugsmæssige hensyn og er som følge heraf indarbejdet i de vejledende forslag til faglokaleindretninger mv. Oplysninger herom findes i "Revideret Projekteringsgrundlag for Folkeskoler". Vedrørende indretningen af de traditionelle faglokaletyper må det overvejes om det er muligt at justere den kendte nuværende lokaleindretning, eller om der skal satses på en alternativ faglokaleindretning der kan opfylde de to hovedfunktioner: at arbejde på tværs af faggrænser, og fastholde kravet til faglighed. Disse to brugsmæssige krav fører ved en konkretisering let til modsat rettede, og uforenelige bygningsmæssige løsninger f.eks. åben forbindelse kontra fast adskillelse. Løsningen kan være af visuel og akustisk art, men rumformen kan også inddrages i over-vejelserne. Ved de enkelte lokalers dimensionering kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med arealenheder pr. elev. Mange undervisnings-situationer er gennemanalyseret og kan let, ud fra de gældende vejledninger, omregnes til m2. pr. elev. Når det drejer sig om helt nye undervisningsfunktioner, f.eks. NATUR/ TEKNIK, må man anvende såkaldte funktionsanalyser. Modeller for sådanne analyser foreligger også. LOKALER TIL UNDERVISNING OG FRITID (lokaler til leg og læring). Det stigende elevtal der i løbet af en kort årrække vil medføre at folkeskolen skal omffatte næsten 100.000 elever mere end i dag, samt et stigende behov for børnepasning medfører et behov for at udvikle nye lokaletyper. Tanker om at udvide skoledagen for de yngste elever og integrere den med pasningsfunktioner nødvendiggør at bygningsindretningen til disse årgange må tages op til fornyet overvejelse. Virkningen heraf kan let blive ganske omfattende og kan komme til at berøre hele den øvrige del af skolebygnings-anlægget. Dette er f. eks. tilfældet når der til sådanne indretninger beregnet til leg og læring skal etableres let og uhindret adgang til at anvende udendørsarealer uden at der opstår ulemper for andre områder i skolebyg-ningsanlægget. For at give et indtryk af hvilke krav der kan stilles til bygningsindretningen ved ordninger hvor undervisning og fritidsfunktioner skal fungere integreret er efterfølgende foreløbige oversigt udarbejdet: - Der bør være basislokaler til rådighed for hver klasse/gruppe. De bør være beliggende samlet og sammen med de andre lokaler der skal anvendes hvilket berører skolens opdeling i afdelinger. - Basislokaler bør ære indrettet som kombinationslokaler med lokalestørrelser som kl.lokaler/bh.klasslokaler med et tillæg på ca. 1/3. - Lokaleformen bør muliggøre et sammen-hængende frit gulvareal, samt kroge og hjørner der kan understøtte forskellige funktioner både leg og læring og forskellige gruppestørrelser. - Lydregulering og ventilation som daginstitution i flg. bygningsreglementet BR-95. Installationer med el., vand og afløb i eller tæt ved basislokalet, samt variable belysnings-forhold til henholdsvis arbejde, ophold og hygge. - Depoter for henholdsvis undervisning og fritid. -Børnegarderober med en defineret plads til hvert barn og plads til på-og afklædning. ( evt. i adskildt gangareal.) - Børnewc-er 1 stk pr 15 børn, evt. handicap-wc og brusemulighed. - Adgang til at anvende fællesareal eller tumle-sal tæt ved basislokalerne. - Mulighed for at etablere sammenhæng mellem flere basislokaler ved hjælp af skyde-døre, dobbeltdøre el.lign. - Direkte adgang fra basilokalerne til legeplads og udendørs arealer. (evt. vindfang) og en beliggenhed så der kan ske anvendelse uden at der opstår ulemper for andre dele af skolen i skoletiden. -Legepladsindretning til mange forskellige aktiviteter. Vand, sand, bakker, belægninger, beplantninger, læ og sol. - Arkitektur med genkendelige og tryghed-skabende bygningsmotiver. - Varieret, men ikke kaotisk, farvesætning, materialevirkning og rumformer. - Bygninger i en skala der er tilpasset børnenes størrelse opnået gennem visuelle virkninger. Når der ved en skole skal foretages nyindret-ninger til brug for sådanne ordninger hvor undervisning og fritid er samordnet forstærkes behovet for at udarbejde en helhedsplan for det samlede skolebygningsanlæg, således at forholdene kan ses i en sammenhæng med resten af skolen. UDARBEJDELSE AF HELHEDSPLANER OG ÆNDRINGSMULIGHEDER I EKSISTERENDE SKOLEBYGNINGSANLÆG Når der skal foretages nyindretninger, tilbygninger af enkeltlokaler, fornyelse af nedslidte faglokaler eller større byggearbejder ved byggeteknisk genopretning af eksisterende skolebygningsanlæg er det nødvendigt at udarbejde en såkaldt helhedsplan. Helheds-planen skal fungere som en slags målsætning for bygningsanlægget og må som følge deraf behandle de forskellige aspekter ved skolens fysiske rammer f.eks. pædagogiske forhold, byggetekniske forhold og økonomiske for-hold. Hensigten med at udarbejde en helhedsplan må være at opnå de samme betingelser for undervisningen som er gældende ved nybyg-geriet. Rådgivningstjenesten har gennem en længere årrække udarbejdet sådanne helhedsplaner og indenfor de seneste par år har det især drejet sig om tilpasning af eksisterende skolebyg-ningsanlæg til brug for den nye folkeskolelov. Disse planlægninger har indtil dato omfattet ca. 80 skolebygningsanlæg og gennem dette arbejde er der blevet udvikliket en systematisk fremgangsmåde der indeholder følgende ele-menter: 1) Gennemgang og analyse af foreliggende befolkningsprognoser for at fastlægge dimensioneringsgrundlaget vedr. elevtal, klassetal mv. 2) Registrering af det eksisterende skole-bygningsanlæg og den nuværende anvendelse af skolens lokalebestand. I denne sammen-hæng registreres også byggetekniske mangler eller andre forhold der kan være afgrænsende for de nyindretninger der er behov for. 3) Indsamling af oplysninger om hvilke ideer eller tanker de daglige brugere har gjort sig om behovet for nyindretninger eller oplysninger om mangler ved skolens nuværende indretning. 4) Kritisk vurdering af hele skolens lokalebestand og den nuværende indretning set i forhold til det der kan betegnes som en tidssvarende standard således som denne kan aflæses af vejledninger på området eller af den gældende lovgivning. I denne kritiske vurdering må også indarbejdes fremtids-tendenser for skolens funktion både vedr. pædagogiske forhold, og i forhold til lokal-samfundet, samt i forhold til forskellige driftsmæssige betingelser. 5) Opstilling af et lokaleprogram for de væsentligste lokaletyper med arealangivelser. Lokaleprogrammet opstilles så der kan foretages en direkte sammenligning mellem nyindretninger og de eksisterende forhold. 6) Beskrivelse af og begrundelse for de ændringer der foreslås gennemført ved-rørende hoveddispositionen for anlægget. En tilsvarende beskrivelse og begrundelse for ændringer ved de enkelte områder eller de enkelte lokaler i skolen. 7) Skitsemæssige løsningsforslag der kan illustrere konsekvensen af de ændringer der foreslås og som kan danne grundlag for de efterfølgende økonomiske beregninger. Løsningsforslaget har dog også den funktion at de konkretiserer ændringerne i bygnings-indretningen for de daglige brugere. På grund af forholdenes kompleksitet må der som regel ske en vekselvirkning mellem 5) program, 6) beskrivelse og 7) løsningsforslag før den endelige plan kan fastlægges. 8) Udarbejdelse af realistiske kalkulationer vedr. de nødvendige anlægsudgifter og en evt. opdeling i etaper. Kalkulationerne må inde-holde alle nødvendige udgifter og må være baseret på erfaringstal fra gennemførte byggerier. Kalkulationerne gives en form så de kan indgå i kommunens budgetlægning med de nødvendige anlægsudgifter, lånebehov mv. fordelt på budgetår. En helhedsplan er ikke en plan for hvordan man f.eks. tilbygger enkelte nye klasselokaler til en eksisterende skole eller foretager andre begrænsede indgreb. Det ligger i betegnelsen helhedsplan at helheden altså alle skolens forhold der har berøring med de fysiske omgivelser tages op til overvejelse. Det er især vigtigt at foretage en bearbejdning af hoveddispositionen i anlægget. Eksempelvis hvordan skolens enkelte områder placeres i forhold til hinanden, skolebibliotekets pla-cering og sammenhæng med andre lokaler, faglokalernes indbyrdes beliggenhed og sammenhæng med klasselokalerne, eller placeringen af skolens lokaler til børnepasning m.m. Alle disse forhold er det nødvendigt at tage op til overvejelse set i forhold til bestemmelserne i den nye folkeskolelov. Flere af de erfaringsindsamlinger Rådgivnings-tjenesten har udført viser at afstands-forholdene er af stor betydning i en skole. En afsides beliggenhed af indretninger til fælles anvendelse, eller til anvendelse som supple-ment til undervisningslokalerne har en tendens til ikke at blive anvendt. Dette hænger sand-synligvis sammen med lærerens muligheder for at kunne bevare overblikket og at kunne styre de pædagogiske processer. Ved de større bygningsanlæg må der derfor anvendes en vis omhu med at vurdere mulighederne for at ændre eller justere anlægggets hoved-disposition, d.v.s. lokalernes og afdelingernes beliggenhed i forhold til hinanden. Arbejdet med skolebygningsanlæggets hoveddisposition må være baseret på en kompetance eller viden om sammenhængen mellem udform-ningen af skolens fysiske miljø og undervis-ningens indhold af arbejdsformer og pæda-gogiske processer. En omtale af sammenhængen mellem byg-ningernes hoveddisposition og forskellige undervisningsformer findes i rapporten: R1. 1993, fra Rådgivningstjenesten, hvorfra dele er medtaget i Undervisningsministeriets bog "Skolebyggeri - med eksempler", Folkeskole-afdelingen 1997. I perioden fra midten af 1960-èrne til slutningen af 1970-èrne blev mange skoler bygget på en måde så fremtidige ændringer forholdsvis let kunne lade sig gøre. Der blev investeret en del penge i bygningsanlæggene for at bygningerne kunne have sådanne egenskaber. Det drejer sig især om skolerne der blev opført som delvis industrialiseret byggeri i de såkaldte puljeplaner. Disse skolebygninger findes over hele landet, og baggrunden for den indbyggede fleksibilitet var, at når der skete ændringer i lovgivningen eller i de pædagogiske metoder, så skulle man kunne ændre lokalerne og indretningen i overensstemmelse hermed. Denne situation, som altså var forudset, ser ud til at nærme sig med vedtagelsen af den nye lov. Den indbyggede fleksibilitet det drejer sig om i disse skolebygninger var løst med anvendelse af to hovedprincipper: 1) De bærende konstruktioner var ordnet så de indvendige vægge ikke var bærende. Ved de første skoler man opførte var det kun tværvæggene, men i de efterfølgende bygningstyper var det også de langsgående vægge. 2) De tekniske installationer var samlet på bestemte steder og var ikke sammenbygget hverken med de bærende konstruktioner eller med skillevæggene. I disse skolebygningstyper er det altså muligt, for en begrænset udgift, at tilpasse byg-ningsindretningen til ændrede pædagogiske principper ved, f.eks. at flytte skillevægge, så der kan etableres større rum, eller foretage yderligere opdeling ved at opstille ekstra skil-levægge. Rådgivningstjenesten er i besiddelse af oplys-ninger om hvor disse skoler findes, og har erfaring i at vurdere mulighederne for at opnå en tidsvarende indretning på en måde så eksisterende bygningsarealer bliver ydnyttet optimalt. |
|
Rådgivningstjenesten
for Skolebygger ved ark. maa. par. Per Olsen/adr.
Gl. Strand 50, 1. sal, 1202 Kbh K/ tel 33157713, fax
33 14 13 28
|
||
|
|
||